Isninger i tænderne

Isninger i tænderne er en ubehagelig følelse, men hvorfor opstår de egentlig? Og kan man gøre noget ved dem? Det gør vi dig meget klogere på i dette blogindlæg.

 

Hvad er isninger i tænderne?

Dentin hypersensitivitet eller tandfølsomhed er kendetegnet ved, at man oplever små og kortvarige smerter eller jag, hvis man indtager noget koldt eller varmt, hvis man spiser noget sødt eller i forbindelse med tandbørstningen.

Isninger i tænderne er et udbredt fænomen, og opstår i langt de fleste tilfælde fordi, at den blødere, indre del af tanden kaldet for ”dentinen” er blottet. Tusinder af mikroskopiske kanaler løber gennem dentinen mod tandens nerve, og når dentinen er blottet, kan eksterne udløsere (såsom kolde/varme eller søde fødevarer) stimulere tandens nerve, hvilket resulterer i de små og kortvarige smerter eller jag.

 

Hvorfor opstår isninger i tænderne?

Der kan være en række årsager til, at dentinen er blevet blotlagt, og her gennemgår vi nogle af de hyppigste:

Følsomme tandhalse

Følsomme tandhalse er en af de hyppigste årsager til isninger i tænderne. Følsomme tandhalse opstår fordi, at tandkødet trækker sig tilbage, hvilket altså blotlægger dentinen. Årsagen til at tandkødet trækker sig tilbage skyldes oftest, at man børster tænderne for hårdt, eller bruger en forkert børsteteknik. Længerevarende tandkødsbetændelse (gingivitis eller paradentose) kan også forårsage blottede tandhalse.

Emaljeslitage

Man kan også få børstet så hårdt, at man får slidt noget af emaljen af, hvilket ligeledes kan give isninger i tænderne. Emaljen kan også blive nedslidt af syreskader, som opstår, når tænderne udsættes for noget surt. Syreskader kaldes erosioner, og dem kan du læse mere om her.

Knækkede tænder

Det er ikke svært at forestille sig, at en knækket tand også kan medføre isninger i tænderne. Men små revner i tænderne, der ikke kan ses med det blotte øje, kan også give anledning til isninger i tænderne. Disse små revner kaldes infraktioner.

Ny eller omlagt fyldning

Har man lige fået lavet en ny fyldning eller fået omlagt en gammel fyldning, kan man også opleve isninger. Fyldningsmaterialet kan lede varme og kulde ind i dentinen og give anledning til isninger. Disse isninger vil dog blive mildere og mildere med tiden og til sidst forsvinde helt.

 

Hvordan behandler Greve TandlægeCenter isninger – og hvad kan du selv gøre?

For det meste kan isninger i tænderne afhjælpes med relativt enkle metoder.

  • Skift din almindelige tandpasta til en tandpasta, som er udviklet til følsomme tænder. Det kunne f.eks. være Sensodyne.
  • Du skal sørge for at anvende en korrekt børsteteknik. Tandbørsten skal ramme tænderne med en vertikal vinkling og bevæges med små cirkelbevægelser. Er du i tvivl, om du anvender den korrekte børsteteknik, så ring og spørg os. Alternativt kan du anvende en elektrisk tandbørste.
  • Brug en tandbørste med bløde børstehår.

Kan isningerne ikke afhjælpes ved ovenstående metoder, kan tandlægen behandle isningerne ved en af følgende metoder:

  • Mindre plastfyldning for at dække tandhals til.
  • Fluorbehandling med henblik på at mindske isningerne.
  • Tandlægen kan lægge en fluorlak på tænderne, der mindsker og beskytter tandhalse mod isninger.

 

Oplever du isninger, eller har du spørgsmål til isninger, så er du velkommen til at ringe til os på 4360 0209 eller kontakte os via vores kontaktformular.