Hvordan vælger du den rigtige tandpasta?

Der findes mange varianter af tandpasta, der kan gøre det svært at vurdere, hvilken der egentlig er den bedste for dig. Men hvad skal du egentlig kigge efter, når du skal vurdere, om en tandpasta er god eller dårlig? Det giver vi Greve TandlægeCenter en vejledning til her.

Det er tandbørsten, der gør arbejdet

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det er tandbørsten og IKKE tandpastaen, der sikrer dig rene tænder. Tandbørsten kan altså sagtens fjerne bakteriebelægninger (plak) uden tandpasta. Det er nemlig tandbørstens mekaniske bevægelser, og at du kommer rundt i hele munden, der sikrer, at dine tænder er rene.

Hvad er så tandpastaens formål?

Tandpastaen har to formål:

  1. At gøre tandbørstningen nemmere og mere behagelig
  2. At forebygge huller i tænderne vha. Fluor

Som regel vælger vi en tandpasta, der skummer og har en god smag, men der er en række ting andre ting, du bør overveje, når du køber din tandpasta.

Fluorindhold

Uanset hvor gammel du er, så er fluor uundværligt for dine tænder. Fluor styrker og genopbygger tænderne, og er det mest veldokumenterede middel til at forebygge huller. Fluorindholdet kan variere i tandpasta. Voksne mennesker bør anvende en tandpasta med et fluorindhold på 1.450 ppm. Fluorindholdet angives altid på bagsiden af en tandpasta.

For børn under 9 år kan for meget fluor dog give fluorskader. Fluorskader viser sig som mærker på tænderne, hvilket kan være meget skæmmende for smilet – især hvis det er på fortænderne. Man bør derfor IKKE anvende mere daglig tandpasta end, hvad der svarer til størrelsen på en ært eller barnets lillefingernegl.

En-lille-klat-tandpaste-ny-2013

For de, der kan have svært ved at vurdere dette, anbefaler Greve TandlægeCenter, at man ikke bruger tandpasta med højere fluorindhold end 1.100 ppm.

Skummemiddel i tandpasta

Det er ikke nødvendigt at bruge tandpasta med skummemiddel (natriumlaurethsulfat). Mange synes, det giver en frisk fornemmelse af rene tænder, men det kan være hårdt for slimhinderne og fremme forekomsten af blister.

Slibemiddel i tandpasta

Brug ikke tandpasta med slibemiddel dagligt, da det ridser tanden. Hvis slibemiddel i tandpasta alligevel ønskes, fx på grund af misfarvninger efter te og kaffe, kan tandpasta med slibemiddel anvendes hver anden måned.

 

Hvis du er i tvivl omkring, hvilken tandpasta der er bedst for dig, så spørg din tandlæge.