Projekbeskrivelse

Tandblegning

Vi hjælper dig med et hvidere smil

For mange mennesker kan misfarvede tænder betyde, at man er mindre tilbøjelig til at vise sine tænder frem, og dermed smile mindre til menneskerne omkring en. Andre kan have et ønske om hvidere tænder, så de kan føle sig mere tilpas med at smile stort på betydningsfulde dage som bryllupper, fødselsdage m.m. I Greve TandlægeCenter tror vi inderligt på, at det giver livskvalitet at smile til verden. Derfor står vi klar til at hjælpe dig med tandblegning, hvad end din motivation for at ønske hvidere tænder måtte være.

Tandblegning

dan foregår tandblegning i Greve TandlægeCenter

I Greve TandlægeCenter anvender vi den metode til tandblegning, der kaldes hjemmeblegning, da dette er den mest veldokumenterede og effektive måde at blege tænder på samt den mest skånsomme. Hjemmeblegning fungerer på den måde, at du får fremstillet individuelle blegeskinner på klinikken, der er tilpasset dine tænder. Blegeskinnerne anvender du derhjemme i 14 dage med en blegegel. Blegeskinnerne skal du tage på lige inden sengetid og sove natten ud med dem på. Efter de 14 dage kommer du til afsluttende kontrol på klinikken. Så har du med garanti flotte og lyse tænder.

En tandblegning starter altid med en konsultation på klinikken, hvor vi vurderer om dine tænder er egnet til tandblegning. Er dine tænder egnet til tandblegning, vil vi, hvis nødvendigt, foretage en grundig tandrensning og afpudsning af dine tænder således, at effekten af tandblegningen bliver så optimal som mulig.

Herefter tager vi et aftryk af dine tænder, som vi bruger til at fremstille blegeskinnerne, så de passer perfekt til dine tænder. Efter nogle dage kommer du tilbage på klinikken, hvor du vil få udleveret dine blegeskinner og blegegel, og her vil vi instruere dig i, hvordan du anvender dem, og hvilke forhold du skal være opmærksom på i forbindelse med hjemmeblegningen.

Her ses et resultat af en professionel tandblegning.

Tandblegning resultat

 

Hvorfor misfarves tænderne?

Når man taler om misfarvning af tænderne, så taler man ofte om to typer af misfarvninger:

  1. Intern misfarvning
    Disse kan stamme fra emalje-dannelsen, altså være genetisk betinget. De kan også skyldes påvirkning fra antibiotika under tanddannelsen. Andre årsager til interne misfarvninger kan være høj fluoridindtagelse og alder (slid af tænderne).
  2. Ekstern misfarvning
    De eksterne misfarvninger kommer fra vores livsstil, og de største syndere er rygning, vin, kaffe, te, sodavand og lakrids.

 

Hvad gør blegegelen?
Ved en tandblegning oxideres de misfarvninger (eksempelvis fra kaffe, the, rødvin, tobak m.m.) der sidder i tandens overflade. Derved kommer dine tænder til at fremstå lysere og hvidere.

Er mine tænder egnet til tandblegning?
Det er ikke alle tandsæt, der er egnet til tandblegning. Derfor foretager vi altid en forundersøgelse inden behandlingen.

Plastfyldninger og kroner ændrer eksempelvis ikke farve i forbindelse med en tandblegning. Derfor vil man ende med nogle tænder, der er lysere end andre. Har du plastfyldninger i fortænderne, vil disse altså eventuelt skulle skiftes ud efter tandblegningen.

Hvis dine tænder er for slidte, og emaljen er blevet ætset eller slidt væk, vil en tandblegning heller ikke være effektiv.

Herudover skal du være opmærksom på, at vi ikke udfører tandblegning i følgende tilfælde:

  • Hvis du er under 18 år.
  • Hvis du er gravid eller ammende.
  • Hvis du i forvejen har så hvide tænder, at vi vurderer,
    at en tandblegning ikke vil gøre nævneværdig forskel.

 

Hvor lang tid holder en tandblegning?

De fleste er naturligvis interesserede i at vide, hvor lang tid blegeresultatet holder. Dette afhænger i høj grad af ens livstil. Generelt holder blegeresultatet mellem 1–2 år. Er man dog storryger og drikker rødvin ofte, holder blegeresultatet kortere.

Reference: Clifton M. Carey (2014): Tooth Whitening:
What We Now Know. National Institutes of Health.

 

Ønsker du tid til tandblegning kan du skrive til os via vores kontaktformular eller ringe til os på 43 60 02 09.