Projekbeskrivelse

Krone

Er der mistet meget af en tand, kan det være nødvendigt at få en kronebehandling. Kronen beskytter det, der er tilbage af din egen tand, meget bedre end en fyldning i plast eller sølvamalgam.

Det er ofte knækkede og rodbehandlede tænder samt tænder med meget store fyldninger, der har behov for en krone, hvis man ønsker at bevare tanden mange år fremover.

Typer af kroner:

Kroner fremstilles i guld, porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramisk krone)

Guldkroner er meget stærke og bruges oftest til de bagerste tænder, hvor der er særligt hårdt bid.

Porcelænskroner er meget flotte og naturtro. De benyttes derfor på fortænder, hvor de æstetiske krav er ekstra store.

Metalkeramiske kroner består af guld inderst og tandfarvet porcelæn yderst. Den metalkeramiske krone er stærk og ligner samtidig en naturlig tand. Metalkeramiske kroner kan anvendes på næsten alle tænder.

Behandling:

Kronebehandlingen forløber over to tandlægebesøg. Først slibes tanden til, hvorefter der tages et aftryk. Herefter fremstilles kronen hos vores tandteknikker. I mellemtiden får man en midlertidig krone i plast eller metal på tanden. Ved andet besøg tilpasses kronen og sættes fast med en tynd cement.

Det gør ikke ondt at få lavet en krone. Du får naturligvis lokalbedøvelse, hvis du har behov for det.

Vi anvender kun materialer af højeste kvalitet og alle vores kroner fremstilles i danske laboratorier.

Ring og book en tid på 43 60 02 09, eller benyt vores kontaktformular.