Rodbehandling

Behovet for rodbehandling opstår hyppigst i forbindelse med et dybt hul (caries) i tanden, hvor bakterier når helt ind til tandnerven (pulpa) og giver betændelse i denne.
Tandnerven ligger i en rodkanal i midten af tandroden. En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis tanden har en revne (infraktion) i tandbenet, eller hvis tanden har været udsat for et slag.

Ligger der en fyldning tæt på nerven, eller er tanden blevet behandlet med en krone, kan tandnerven i mere sjældne tilfælde gå til grunde og skal rodbehandles som følge heraf. Såfremt en betændt nerve ikke behandles, vil bakterier og bakteriernes affaldsstoffer medføre en kronisk betændelsestilstand i nerven. Betændelsen kan sprede sig, hvilket vil resultere i en betændelse i kæbeknoglen omkring rodspidsen (rodspidsbetændelse).

Symptomer

Betændelse i tandnerven kan medføre smerter i varierende grad. Nogle føler smerte ved kulde og varmepåvirkninger, andre får kraftige smerter og kan have svært ved at lokalisere, hvor smerten stammer fra. Således kan tandpine forveksles med øre-, kæbehule- eller hovedpine. Rodspidsbetændelse giver kun lettere ubehag i form af lidt ”murren” fra området, eller eventuelt ømhed fra tanden, når man tygger. Rodspidsbetændelse kan dog udvikle sig til en tandbyld, der kan være særdeles smertefuld.

Hvordan udføres en rodbehandling?

Hvis tandnerven er levende lægges lokalbedøvelse ved behandlingens start. Herefter bores et hul i tanden for at komme ned til nerven i rodkanalen. Nerven og bakterierne fjernes og der lægges et desinficerende middel i rodkanalen og en midlertidig fyldning i tandkronen. Ved et efterfølgende besøg 1-2 uger senere fyldes rodkanalen med et bakterietæt rodfyldningsmateriale, og der lægges en permanent fyldning i tandkronen.

Efter rodbehandlingen

Man kan undertiden opleve lettere forbigående smerter efter rodbehandlingen- især i dagene lige efter, at en betændt tandnerve er blevet fjernet. Dette er helt normalt og smerterne fortager sig hurtigt.
Ofte er rodbehandlede tænder betydeligt svækkede og har større risiko for at flække end ikke-rodehandlede tænder. Derfor anbefales det ofte, at man får en krone på den rodbehandlede tand, så den kan bevares mange år frem.